Sådan installeres og bruges fping -kommandoen i Linux

Ping -kommandoen har gennem årene været en af ​​de mest praktiske måder at kontrollere driften af ​​både en fjernbetjening og en lokal computer, når der arbejdes med pakker, der sendes, og hvorfra et svar forventes at kende detaljer, som om denne er aktiv eller ej, leveringskvalitet, modtagne pakker og meget mere.

Ved at bruge ping -kommandoen er det muligt at gøre dette med en enkelt vært eller et bestemt udstyr, men i dag har vi et gratis værktøj kaldet fping, takket være hvilket udstyrsdetektering eller netværksverifikationsopgaver vil have flere funktioner. Det er af denne grund, at Solvetic i dag vil forklare, hvordan vi kan installere og bruge fping i Linux og dermed tilføje endnu et værktøj til administrationsopgaverne.

Hvad er fpingFping er udviklet som en applikation, der er ansvarlig for at sende ICMP (Internet Control Message Protocol) ekkoforespørgsler til netværkscomputere for at validere deres status i realtid, men i modsætning til ping -kommandoen giver fping os mulighed for at pinge flere værter samtidigt og giver os også mulighed for at angive en fil, som er listen over IP -adresser eller værter, der skal pinges. Med fping har vi et standardværktøj til netværksdiagnostik og statistik.

I modsætning til traditionel ping er fping designet til at blive brugt i scripts, så dets output er fokuseret på at være af en meget enklere analyse.

1. Sådan installeres fping på Linux

For at installere dette fping -værktøj kan vi udføre en af ​​følgende kommandoer baseret på den anvendte distribution:

Debian / Ubuntu

 sudo apt installere fping

CentOS / RHEL

 sudo yum installer fping

Fedora

 sudo dnf installer fping

Arch Linux

 sudo pacman -S fping

FORSTØRRE

BemærkAlternativt kan vi installere fping fra ressourcer, til dette udfører vi følgende linjer i deres rækkefølge:

 wget https://fping.org/dist/fping-4.0.tar.gz tar -xvf fping-4.0.tar.gz cd fping-4.0/./configure make && make install

2. Sådan pinger du flere Linux IP -adresser

For at validere flere IP -adresser skal vi udføre følgende:

 fping IP1 IP2 IP3….

FORSTØRRE

Vi opnår to resultater, der er:

I liveIP -adressen er aktiv

Ikke tilgængeligVærten er ikke tilgængelig

3. Sådan pinger du en række IP -adresser i Linux

En anden mulighed er at pinge et specifikt område af IP -adresser. Dette sender en ekkoforespørgsel til intervallet for IP -adressen, og hver af dem får svar, og i den sidste del finder vi detaljer som:

• Antal administrerede IP -adresser

• Antal positive og negative svar

• Svartider

• Samlet tid for opgavens udførelse

FORSTØRRE

4. Sådan scannes et helt Linux -netværk med fping

Det er muligt, at for nogle supportopgaver er det nødvendigt at se, hvor mange IP -adresser, der er aktive eller ikke i et lokalt netværk. Til dette vil vi tilføje parameteren -r 1, som gentager handlingen en gang, vi udfører følgende:

 fping -g -r 1 (IP -område), f.eks. fping -g -r 1 192.168.0.0/24

FORSTØRRE

5. Sådan valideres fping -version på Linux

For at kende den aktuelle version af fping skal du bare udføre følgende:

 fping -v

FORSTØRRE

6. Sådan pinger du fra en fil i Linux

Det er muligt at oprette en tekstfil med en række adresser til analyse, i dette tilfælde skal vi bruge følgende syntaks:

 fping <fping.txt

Med denne kommando opretter du tekstfilen med informationen.

7. Yderligere fping -parametre (Linux)

Med fping får vi mulighed for at bruge yderligere parametre som:

Begræns søgning kun efter IPv4 -adresser

 −4, −−ipv4

Søg kun i IPv6 -adresser

 −6, −−ipv6

Vis kun aktive IP -adresser

 −a, −−live

Vis mål efter adresse i stedet for DNS -navn

 −A, −−addr

Det er antallet af bytes pingdata, der skal sendes

 −b, −−size = BYTES

Backspace -faktor bruges i standardtilstanden, der sender fping flere anmodninger til et mål, før der genereres en fejl, og heraf venter det længere på et svar på hver efterfølgende anmodning

 −B, −−backoff = N

Angiver antallet af anmodningspakker, der skal sendes til hvert mål

 −c, −−tælling = N

Brug DNS til at finde adressen på ping -returpakken

 −d, −−rdns

Hent IP -adresser fra en tekstfil

 −f, −−fil

Vis IP TTL -felt

 −H, −−ttl = N

Vis den anvendte grænseflade

 −I, −−iface = IFACE

Pinger hver af de flere IP -adresser for destinationsværten

 −m, −−all

Definer typen af ​​service

 −O, −−tos = N

De er genforsøgsgrænserne, der som standard er 3

 −r, −−retry = N

Indstiller ressourceadressen

 −S, −−src = addr

Søg kun offline vært

 −u, −−reach